– et vigtigt tiltag fra LGBT+
Space to be you er et virkelig spændende initiativ fra LGBT+, der har til formål at skabe undervisnings- og dialogmateriale til alle folkeskoler i Danmark. Materialet sætter fokus på vigtige emner som kønsudtryk, seksualitet, etnicitet, fysisk handicap og neurodiversitet – områder, hvor der er brug for mere viden og dialog, så alle, børn som unge, trives bedre.
Materiale til elever og kurser til personale
Tiltaget er lige nu rettet mod udskolingselever og inkluderer også kurser for lærere, pædagoger og skoleledere. Materialet bygger på bl.a. normkritiske metoder og er udviklet i samarbejde med vigtige organisationer som Sabaah, Mino Danmark, Autisme Ungdom og SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap).
Et initiativ med stor betydning for trivsel
Vi tror på at tiltaget kan gøre en positiv forskel, fordi det fokuserer på den nødvendige dialog som normbrud og forandringer kalder på. TAK til LGBT+ for at tage teten og arbejde proaktivt for trivsel og forståelse i skolen – I gør en enormt værdifuld indsats for at skabe et mere rummeligt og inkluderende miljø for alle elever – ja, alle unge uanset hvem de er.
Se mere her >>