Dokumentation er en vigtig del af vores arbejde i Gramkow Familiebehandling. Det handler ikke bare om at skrive, hvad der sker, men om at gøre det på en måde, der giver mening for både myndigheder, familier og børn.
Med Barnets Lov er der kommet nye regler og fokusområder, som betyder, at vi skal dokumentere anderledes – men altid med samme grundighed og respekt for dem, det handler om.
Vi sikrer, at dokumentationen er fagligt præcis, neutral og altid kan læses og forstås af familierne og barnet eller den unge selv. Samtidig arbejder vi systematisk, så sagsbehandlere kan stole på, at de altid har det rette grundlag for deres beslutninger.
Sådan arbejder vi med dokumentation
Her er de vigtigste elementer i vores arbejde:
- Daglig journalføring
Vores konsulenter dokumenterer hver kontakt med familien i systemet Sofus – et professionelt journalføringsprogram. Inden for 24 timer noterer vi, hvad der er sket, og hvordan det relaterer til indsatsen, så vi altid har et opdateret overblik. - Løbende opfølgninger
Hver fjerde uge afholder vi interne opfølgningsmøder med fokus på tre centrale spørgsmål:- Hvad virker godt?
- Hvad bekymrer os?
- Hvad vil vi gerne se ske?
Formålet med møderne er at vi sikrer, at vi hele tiden holder indsatsen på sporet og tilpasser den efter behov.
- Neutral og faktuel dokumentation
Når vi skriver status eller opfølgninger til sagsbehandlere, er vi meget opmærksomme på at holde sproget neutralt og faktabaseret og i et enkelt forståeligt sprog, uden unødvendige fagudtryk. Dokumentation skal kunne forstås af både myndigheder og familier uden at skabe unødige bekymringer eller misforståelser. - Alt går gennem rådgiver/sagsbehandler
Vi arbejder altid i tæt samarbejde med sagsbehandlere/rådgivere. Hvis en skole eller anden part ønsker en status, sender vi den først til rådgiver/sagsbehandler, som derefter formidler den videre. Det sikrer en klar og gennemsigtig proces og følger lovgivningen.
Læs mere om vores metoder og kom med bag virksomheden >>
Hvorfor betyder dokumentation så meget?
Dokumentation er ikke bare et redskab for en kommune – det er også en vigtig del af arbejdet med familierne.
Mange børn og unge ønsker også selv på et tidspunkt at få adgang til deres journaler. Derfor er vi bevidste om at skrive med omtanke og respekt, så dokumenterne kan læses, og det fremgår så enkelt og tydeligt som muligt hvad der er arbejdet med og hvordan.
Samtidig er vores systematik en tryghed for de sagsbehandlere, vi samarbejder med. De kan stole på, at vi har styr på detaljerne og altid er klar til at levere en status eller en opfølgning, når det er nødvendigt.
For os handler dokumentation om mere end at opfylde kravene. Det handler om at skabe gennemsigtighed, tryghed og mening for både familier og kommune. Så uanset om det er en journalnotat eller en opfølgende status, kan de stole på, at vi er bevidste om vores sprogbrug – og altid har barnet og familien i fokus.
Tag fat i os, hvis du vil vide mere om vores arbejde >>