Gramkow Familiebehandling

Relatede artikler

Vi skaber rammerne for bærende netværk, fordi vi ved, at det virker

Det gælder for os alle sammen, at vi har brug for et stærkt og bærende netværk omkring os. Sådan er det også for de børn, unge og familier vi samarbejder med –  her kan et godt netværk være den afgørende forskel mellem en udfordrende hverdag og en hverdag, der hænger sammen. Hos Gramkow Familiebehandling arbejder vi med at støtte familierne i at bygge bærende, frivillige netværk, der kan vare ved længe efter, vi er ude af billedet. Det handler om relationer, tillid og om at finde løsninger sammen med dem, der er tæt på – både i hverdagen og på længere sigt.

Hvorfor netværk betyder noget

For mange familier er det naturligt at trække på deres netværk – lige fra at få en ven til at hente børnene til at dele store øjeblikke som skoleafslutninger eller fødselsdage. Men for nogle familier mangler de uformelle relationer, der kan støtte, trøste og være der, når det hele bliver svært. Det er her, vi kan hjælpe.

Vi arbejder målrettet med at skabe eller styrke de relationer, som familierne allerede har omkring sig. Det kan handle om alt fra naboer og venner til andre forældre i samme situation. Vores erfaring viser, at disse uformelle fællesskaber, gør en væsentlig forskel i familiens liv – både praktisk og følelsesmæssigt. For os handler det også om bæredygtighed, om at støtte til at skabe et bæredygtigt fundament rundt om en familie, hvor de både kan få støtte og give støtte til andre i en lignende situation.

Sådan gør vi i praksis

Når vi arbejder med netværk, handler det ikke om store forkromede løsninger. Det handler om små, konkrete skridt, der gør hverdagen lidt nemmere og knytter folk tættere sammen. Det kan for eksempel være, at:

  • Samle forældre, der kan relatere til hinanden, og etablere en kontakt, der gør, at de kan hjælper hinanden med praktiske opgaver som indkøb eller at gøre hjemmet klar til særlige begivenheder.
  • Børn og unge bliver en del af aktiviteter, hvor de lærer andre at kende og oplever fællesskab.
  • Familier mødes til fælles arrangementer, hvor de kan dele erfaringer og støtte hinanden.

Disse uformelle netværk giver ikke bare praktisk støtte. De giver også følelsen af at høre til – og den slags relationer har en langvarig positiv effekt på både børn og voksne. Vi bruger vores viden og erfaring om hvad der er af gode netværk i området i forvejen og støtter feks. med at møde op de første gange og dermed få det til at ske i praksis.

Lær Gramkow Familiebehandling bedre at kende >>

Relationer, der varer ved

Vi ser ofte, hvordan netværk, der starter som en del af vores arbejde, fortsætter på egen hånd, når vi trækker os. Og det er en vigtig del af vores succeskriterie, at vi støtter op om selvhjulpenhed og empowerment på den måde. For eksempel forældre, der begynder at dele opgaver og ansvar, eller børn, der finder nye venskaber gennem fælles aktiviteter. Det er netop styrken ved frivillige netværk: de bærer sig selv og kan blive ved med at vokse.

Et fokusområde med evidens bag sig

Forskningen bakker op om, at uformelle netværk har stor betydning for trivsel og udvikling. Studier viser, at netværk ofte har en større og mere varig effekt end professionel støtte alene. Derfor er det vigtigt at tænke netværk ind som en del af enhver indsats – både for at styrke familiens robusthed og for at skabe en mere bæredygtig støtte, der kan holde i længden.

Vi er optaget af at styrke det, der virker i hverdagen. Ved at støtte familier i at opbygge stærke og frivillige netværk kan vi være med til at skabe en bæredygtig forskel – for både børn, unge og deres familier. Når netværkene bærer sig selv, skaber vi den tryghed og stabilitet, som alle har brug for i livet.

Interesseret i at dykke ned i emnet? 👇👇

https://viden.sl.dk/media/6768/fokus-paa-saarbare-familier-i-udsatte-boligomraader.pdf

https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/familieklubber-kan-give-saarbare-familier-oplevelser-af-at-hoere-til-i-et-faellesskab-5xpj75x7/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/saarbare-familier-har-brug-et-frirum

https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/63454378/211127_partnerskaber_inklusion_samskabelse_s_rbare_grupper_2018.pdf

https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/63454378/211127_partnerskaber_inklusion_samskabelse_s_rbare_grupper_2018.pdf

https://www.sbst.dk/media/11074/peer-to-peer-fællesskaber-mellem-socialt-udsatte.pdf